Når vi mister et menneske, er syg, eller bliver nærmeste omsorgsperson til én der er syg, så bliver vi rystet og har brug for at møde andre i samme situation. Vi har brug for at lytte eller samtale med nogen, et medmenneske.

Præster er i daglig kontakt med mange mennesker der oplever sorg, eller er i en livskrise.

Vi er uddannet til at møde mennesker, dér hvor de er i livet, primært teologisk og religiøst, men også filosofisk og etisk, hvilket gør at vi er gode til at lytte og samtale med.

Åndelig omsorg kaldes det indenfor sundheds- og sygehusverdenen. I kirken kalder vi det sjælesorg.

Sjælesorg er omsorg for menneskesjælen. Mennesket er mere end en krop. Vi har også alle sammen en sjæl eller ånd, som forlader os den dag vi dør. Vi siger derfor også at vi udånder.

Vi har brug for heling og at finde styrke, til at leve med det der er svært.

Præster er ikke problemløsere, men et medmenneske der lytter og har tavshedspligt.